fri fragt v/køb over 599 ,- Kr

& personlig levering i københavn

  • Facebook
  • Instagram
+ 45 40 36 51 16

Er der nogen der kan forklare mig min seksualitet? Anyone?

Opdateret: feb. 7

Jeg havde i sommer en snak med sexolog Bastian Larsen omkring pigers seksualitet og om den klassiske romantiske myte om den kvindelige seksualitet, som mange unge kvinder (inklusiv mig selv) stadig til tider sidder fanget i. Selvom det er en rum tid siden at vi havde snakken, kan jeg stadig virkelig genkende mig selv og mine tanker i hans ord.

Læs med nedenfor!


”Den romantiske pladdermyte er jo stadig,
 at sex er mandens ansvar. Det er denne her ti tusind gamle tradition, hvor kvinder blevet opdraget til at sex, det er noget manden kommer og gør ved én.



Det er stadig manden der skal byde op til dans, sex i et parforhold og i alle mulige andre sammenhænge. Det er jo pisse irriterende, både for kvinder og mænd, for alle bliver lammede i det. Seksuelt bliver man jo, som kvinde, handlingslammet, fordi man sidder og venter på at der kommer en anden og forklarer en hvad ens seksualitet er. Det skal jo altid komme fra en selv.


Og det er jo utrolig vigtigt at onanere. Hvis du skal have et velfungerende fremtidigt sexliv med andre, så er det ret vigtigt at kunne starte med at have sex med sig selv. Du lærer jo en masse om dig selv ikke. Hvis du skal have et godt sexliv, så er det dig der skal tage ansvaret for det. Hvis man har en forventning om der skal komme en anden som forstår en bedre, og man ikke siger fra eller til, eller fortæller hvad man godt kan lide, så bliver det meget svært at få en god seksuel oplevelse ud af det.”



Selvom jeg har startet dette her projekt op og er GIGA fortaler for onani, bliver jeg stadig ofte konfronteret med denne her tanke. Jeg synes fandme stadig ofte, at jeg føler at jeg sidder fast i en meget traditionel tankegang. Men jeg tror virkelig på, at jo bedre vi bliver til at forstå os selv og til at udtrykke vores seksualitet, jo nemmere bliver det at træde ud af den klassiske tankegang.

43 visninger