Teksten er skrevet af Lærke Christine.

Ingen af mine venner var queer. Jeg kan stadig huske det skæve ansigt på mine veninder, da jeg fortalte, at jeg aldrig havde givet min kæreste et blowjob. De lavede nærmest ikke andet. Men jeg havde ikke lyst. Faktisk havde jeg slet ikke lyst til at have sex med min kæreste. Tanken om at have sex med ham, gav mig fysisk ondt i maven, uden at jeg helt forstod hvorfor.

Sex var, for mig, en ting, der skulle være en del af mit parforhold, fordi samfundet havde fortalt mig det - Noget der skulle overstås. Jeg kiggede ofte på ham, med en klump på størrelse med Jupiter i maven, og tænkte på min fremtid med ham. En fremtid jeg ikke havde lyst til. I hvert fald ikke med ham. Alle sagde, at vi var et smukt par, og at vi ville få smukke børn. Jeg drømte nok altid om noget andet. Jeg skammede mig længe, og følte mig alene med mine tanker. Tanken om at have sex med en kvinde strejfede mig tit, men jeg slog det altid hen. For kunne der være to prinsesser i en fortælling?

Siden jeg var helt ung, var jeg sikker på, at det var mig, der var forkert. Jeg havde ingen sexlyst, og jeg havde kuldegysninger på kroppen, hver gang min kæreste og jeg slukkede lyset for at gå i seng om aftenen. For hvad nu hvis vi skulle have sex? Tanken var næsten ikke til at overskue. Jeg gik ind i mig selv. Mine tanker fløj et andet sted hen. Til sidst havde vi slet ikke sex - og jeg kunne se, at det tog hårdt på ham, og på vores forhold. Stadigvæk, var jeg uforstående overfor mine egne lyster, og hvordan min krop trak sig væk fra ham. Uforstående over, at jeg jo elskede ham som menneske, og at jeg gerne ville have ham i mit liv for evigt. Jeg ville bare ikke have sex med ham.

Jeg havde ondt af ham i lang tid. For han vidste ikke, hvordan alt i min krop skreg, at noget var forkert, når vi havde sex, og han kunne ikke ændre på noget. Han gjorde aldrig noget forkert, og jeg turde ikke sige noget til hverken ham, eller til nogen andre. Jeg tænkte på, at det måske bare var sådan, det skulle være. At god, elskende sex og fyrværkeri mellem mænd og kvinder var noget, nogen engang havde fundet på

Jeg endte med at forlade ham, og knuse begge vores hjerter. Jeg gik rundt i en bobbel af forvirring over min seksualitet i lang tid, og prøvede at skubbe det hen. Jeg gik i seng med forskellige mænd, men det føltes aldrig helt rigtigt. Der var altid noget, der var forkert inde i mig.

Indtil jeg mødte hende. Jeg var på vej ud af en bar, da jeg faldt i snak med hende. Samtalen gled så nemt, og jeg glemte alle omkring mig. Det var noget nyt. Klokken var 3 om natten, og jeg skulle på arbejde næste dag. Alligevel sagde jeg ja, da hun spurgte, om vi skulle spise natmad sammen. Vi endte med at sidde på Burger King i flere timer. Og den gnist, der var mellem os, var helt anderledes end jeg før havde oplevet. Jeg ville have mere. Jeg blev suget ind i hendes tilstedeværelse, og jeg var allerede dér klar over, at vores aften ikke var slut. Hun spurgte om jeg ville med hjem og sove hos hende. Det gav et sæt af nervøsitet i min krop, og jeg anede ikke, om jeg var klar eller om jeg overhovedet turde, men jeg kunne ikke lade være. Så jeg sagde ja.

Det øjeblik hun lagde mig i sin seng, og hele min krop sitrede af lyst, gik det hele op for mig. Lige pludselig var ingenting skræmmende mere, og det var som om, at min krop gav slip. Den følelse alle havde snakket så meget om, var pludselig en følelse jeg havde. Planeten i min mave forsvandt, det sekund vi kyssede hinanden, og den er aldrig vendt tilbage. Måden hun rørte mig på var så fin og rolig. Der følte jeg mig helt sikker.

Den dag i dag er jeg let som en fjer. Jeg er sprunget ud til min familie og venner, og jeg har fundet mig tilrette med min seksualitet. Noget, der tog mange år og mange forskellige relationer til mænd. Der var aldrig noget galt med mig, eller med mine partnere. Vi har bare ikke været de rigtige for hinanden.  Man skal altid følge sin mavefornemmelse og gøre, hvad der gør en glad og hel.

Sexlyst kan være mange ting, og intet er forkert. Og hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at der kan være alt mellem himmel og jord i en fortælling. For alle skaber deres egen, og man behøver ikke at følge den, samfundet har skabt.